Grønne træer 1
Man kan bruge billedet, at Jeget ligger som en skal udenom den egentlige kerne. Vi lever altså kun på overfladen af os selv. For at komme i kontakt med den, vi virkelig er, må vi gradvis bevæge os indad og afdække de lag, som vi er ubevidste om. Men vi gør lige det modsatte. Vi søger ud i omverdenen og lader det være op til nogen eller noget at give os en fornemmelse af at være lykkelig.