“Det er den samme gentagne erfaring, man oplever, blot på stadig dybere niveauer af erkendelse: Oplevelsen af det selvfølgelige i at måtte give slip på det, man så krampagtigt holder fast på. Processen er virkelig den samme hver gang, blot er det stadig dybere lag af personligheden, man slipper. Man er ikke længere identisk med de følelser, tanker og forestillinger, man havde. Man frigør sig fra den direkte medleven og kan se tingene som i et skuespil, men samtidig er man intenst tilstede."

Lisbeth Schneider: Tomhedens fylde.