"Ved at identificere os med det, vi kan acceptere, indfører vi en hel speciel målestok. Vi antager, at sådan som vi er i stand til at forstå tingene, sådan forholder de sig faktisk. Det, som vi selv er i stand til at rumme, udgør virkeligheden slet og ret. Vi kan altså kun opleve det, vi kan acceptere, det vil sige det, der stemmer overens med vores overbevisning og dermed ikke truer vores forestilling om os selv. Det er en sluttet cirkel, der hele tiden bekræfter sig selv. Det, vi oplever, er det, vi kan acceptere, og det bekræfter os så i, at vi har ret i vores opfattelse."

Lisbeth Schneider: Tomhedens fylde.