Tanker

Egentlig er det meget simpelt alt sammen. Du oplever det, du indeholder. Hvis du gerne vil have det godt, skal du begynde med dig selv. Hvad tænker du på? Hvad føler du? Hvad bruger du din tid på ? Hvad er du optaget af?

Det, vi bruger tid og opmærksomhed på, er det, der er vores virkelighed, men det ved vi ikke. Vi er ikke klar over, at vi hele tiden former vores oplevelse af livet via det, vi er optaget af. Vi tror, at vi omkostningsfrit kan gå rundt og være mellemfornøjede, sure og krævende eller bange og kede af det, men vores tilstand skaber hele tiden sit eget spejlbillede. Det, vi føler og tænker, bliver til den virkelighed, vi oplever. Det er ikke modsat, som de fleste tror, at det er vores situation og den verden, vi lever i, som gør os utilfredse og kede af det. Det er omvendt. Det er det, du selv er, der skaber din oplevelse af verden.

Så hvis du gerne vil være lykkelig, så vær lykkelig. Glæd dig over små og store ting. Vær opmærksom på glæden i alt, hvad du gør, og se så, hvad der sker.



Om Stilhedens mirakel

Stilhedens mirakel formidler selvudvikling og spiritualitet i tekst og billeder.